Overgangsalderen er en naturlig del af en kvindes liv, men for mange kvinder kan det at være i overgangsalderen være forbundet med usikkerhed og forskellige gener. Kroppen gennemgår en hormonel forandring, og nogle kvinder rammes hårdere end andre. Se de typiske tegn her og få svar på, hvorfor din krop ændrer sig, når du kommer i overgangsalderen.
Hvad er overgangsalderen?
Klimakteriet, eller overgangsalderen, er perioden omkring den sidste menstruation. Menopause kan først fastslås 1 år efter sidste menstruation.
Udtrykket “postmenopause” betyder altså ingen menstruation i mindst 1 år.
Der er forskel fra kvinde til kvinde, og hvor meget man mærker tegnene på overgangsalderen.
Hvornår kommer kvinder i overgangsalderen?
De fleste kvinder har deres sidste menstruation mellem 47 og 55 år, men symptomerne på overgangsalderen kan vise sig flere år før menstruationen stopper. Overgangsalderen kan deles ind i 4 faser:
- Premenopause: regelmæssig månedlige menstruationer, ingen hedeture
- Perimenopause: uregelmæssig menstruation, med vekslende cykluslængde, med eller uden hedeture. Starter i gennemsnit fire år før menopausen og varer til 1 år efter den sidste regelmæssige menstruation
- Menopause: den sidste fysiologiske menstruation
- Postmenopause: ingen menstruation i mindst 1 år
Hvad sker der med din krop i overgangsalderen?
I overgangsalderen holder æggestokkene op med at producere det kvindelige kønshormon østrogen. Østrogen hjælper blandt andet med at bevare fugtbalancen i underlivet. Når mængden af østrogen i kroppen falder, reagerer kroppen normalt med en række symptomer. Nogle kvinder mærker ikke meget til disse symptomer, imens det for andre kan være så generende, at det kan påvirke deres livskvalitet.
Hvad er symptomerne på overgangsalderen?
I overgangsalderen er det almindeligt med blødningsforstyrrelser, hedeture og svedtendens. Et mindre tydeligt men meget almindeligt symptom er ændringer i slimhinderne i skeden/urinvejene.
Uregelmæssig menstruation
Når du kommer i overgangsalderen, ændrer din menstruation sig og vil med tiden ophøre. For mange kvinder kan dette være en lettelse, men overgangen er ikke altid nem. Blødningerne kan blive så ustabile, at du ikke ved, hvornår du får menstruation. For nogle kvinder bliver blødningen også kraftigere, men efterhånden forsvinder menstruationen helt. Hvis du bløder mellem menstruationerne eller efter endt menstruation, bør du opsøge din læge.
Hedeture
80 % oplever hedeture i overgangsalderen, især om natten. Hedeture starter normalt med pludselig varme omkring halsen, der spreder sig til andre dele af kroppen. Man mærker ofte, hvordan sveden pibler frem. Nogle kvinder har et par hedeture årligt, imens andre er meget mere følsomme og har flere hedeture dagligt i flere år. Kontakt egen læge hvis du er usikker på, om hedeturene skyldes overgangsalderen.
Humørsvingninger
Mange kvinder oplever en følelsesmæssig rutsjebanetur, når de kommer i overgangsalderen. De bliver let irritable, er ofte trætte, græder over ingenting, føler sig deprimerede og kan have svært ved at koncentrere sig. For mange kan det til tider føles uoverskueligt.
Ændringer i slimhinderne
Efter nogle år i overgangsalderen vil slimhinderne i underlivet blive tyndere, og derfor mere sårbare. Ændringer i slimhinderne giver ofte udfordringer med tørhed i skeden. Tørre og følsomme slimhinder i underlivet kan være meget generende og blandt andet give gener ved samleje. Tørheden kan også føre til svie, kløe, problemer med hyppig vandladning og urinvejsinfektion. Tørre slimhinder kan være vedvarende, da tørheden er forbundet med mangel på østrogen. Lokal hormonbehandling kan dog lindre symptomerne og ubehag i underlivet, der kan opstå som følge af overgangsalderen. Tal med din læge om hvilke behandlingsmuligheder der er bedst for dig.
Hjælp mod tørre slimhinder
Ovestin vaginalcreme og vagitorier er håndkøbslægemidler som anvendes til lindring af symptomer i skeden, som er forbundet med overgangsalderen, såsom tørhed eller irritation, hvor der er gået mindst 12 måneder siden sidste menstruation.
KØB PÅ APOTEKET