Denne test er kun vejledende og erstatter ikke en diagnose stillet af en læge. Symptomerne kan også opstå, uden at du er i overgangsalderen, og de kan have andre årsager. Opsøg din læge, hvis du er usikker.
Menopausen (overgangsalderen) starter et par år før menstruationen stopper helt. Medianalderen for menopausen er 51,4 år. De fleste kvinder oplever menopausen i alderen 47-55 år. Menopause før 45 år sker hos 5% af kvinder.
Næste spørgsmålHedeture er måske det mest kendte tegn på overgangsalderen. 80% af kvinder får hede- og svedeture i overgangsalderen, især om natten. Hedeture kan opstå i årene op til overgangsalderen og er mest udtalt i det første år efter den sidste blødning. For de fleste kvinder forsvinder hedeturene efter 4-5 år, men 9 % har hedeture også efter 70-årsalderen. Ved behandling af hedeture er det ikke nok med lokalbehandling i skeden. Så skal man have et præparat, der virker på hele kroppen.
Næste spørgsmålEfter nogle år i overgangsalderen vil dine slimhinder blive tyndere og derfor mere sårbare. Ændringer i slimhinderne giver udfordringer med tørhed. Tørre og følsomme slimhinder i skeden kan være meget generende og bl.a. forårsage smerte under samleje. Ud over svie og kløe omfatter andre symptomer på overgangsalderen hyppig vandladning og urinvejsinfektion. Menopausale gener i skede og urinveje kan behandles med lokal østrogenbehandling.
Næste spørgsmålMange kvinder oplever, at de ender på en følelsesmæssig rutsjebanetur, når de kommer i overgangsalderen. Nogle bliver let irriteret, er ofte trætte, græder over ingenting, føler sig deprimerede og kan have svært ved at koncentrere sig.
Næste spørgsmålNår du kommer i overgangsalderen, ændrer din menstruation sig og vil til sidst ophøre. For mange kvinder kan det føles som en stor lettelse, men overgangen er ikke altid let. Blødningen kan blive så ustabil, at man ikke ved, hvornår man får menstruation. For nogle kvinder bliver blødningen også kraftigere, men efterhånden ophører menstruationen helt, og dermed forsvinder ubehaget også.
Næste spørgsmålHvis du kan svare JA til et eller flere af de fem spørgsmål, er du muligvis på vej eller godt inde i overgangsalderen. Symptomerne kan også opstå uden, at du er i overgangsalderen, og de kan også have andre årsager. Opsøg egen læge, hvis du er usikker.
Nogle kvinder kommer igennem overgangsalderen uden større problemer, imens andre oplever ubehag og får lægehjælp til at komme igennem kroppens forandringer. Du kan spørge din læge til råds, hvis du lider af hedeture, svie og smerter i skede og urinvejene samt humørsvingninger.